CSLOBBY.GG
Tilbage til forsiden

Lær vores fællesskab at kende

ET ENESTÅENDE FÆLLESSKAB FOR VOKSNE!

Så kort kan CSLOBBY.GG opsummeres, da det hele handler om fællesskabet og skabelsen af det perfekte tilflugtssted, hvor du kan slappe af og nyde lidt voksen tid, når ungerne er puttet. Uanset om du er en lallende global eller en svedende silver, er der plads til dig - vi har højt til loftet og plads til enhver.

Vi spiller primært Counter-Strike 2, hvor vores hovedfokus er på gathers, men vores server er åben for enhver, der søger ligesindede at spille med, uanset spil. Det vigtigste for os er hyggen!

Omdrejningspunktet for vores fællesskab er vores Discord server. Her kan du forvente at blive en del af et aktivt fællesskab, der opfordrer til involvering. Vi afholder arrangementer af forskellige art, herunder:

  • Daglige gathers på private servere
  • Netparty kun for voksne
  • Online fredagsbar, bingo og konkurrencer
  • Julefrokoster og andre sociale begivenheder

Kom og vær med til at forme det bedste fællesskab for voksne gamere!

CHEATERS INGEN ADGANG

Cheaters, russere og tasteturkrigere ødelægger spillet for os alle - derfor værner vi om den gode tone, omend at vi godt kan tage en spøg, så derfor slipper du for "Y U SUCK BLUE!!" når du spiller gather ved os, samtidig med at du kan være ret sikker på, at det headshot igennem kassen vár et luckyshot.

Vi overvåger aktivt alle tilmeldte brugeres Steam-konti, og hvis du får et VAC-ban, er det farvel og tak!

Gathers afvikles på private kvalitetsservere, hvor selv en internetforbindelse, der er bare en smule nyere end et 64K modem, kan opnå en ping på under 10 ms. Her spiller du med 9 andre voksne danskere og får den bedste spiloplevelse.

DatHost

HVORDAN KAN DET VÆRE GRATIS?!

Vi forstår din skepsis! Når noget lyder for godt til at være sandt, er det typisk også sådan det er. Men når vi siger, at det er helt gratis at være medlem og benytte vores services, mener vi det oprigtigt. Vi har skabt et fællesskab, som vi selv ønsker at være en del af og bruge vores fritid på.

Vi lover dig derfor: Du vil altid kunne være en del af fællesskabet uden at skulle hive dit Dankort frem. Enkelte arrangementer, såsom netparty, kan kræve en deltagerbetaling, men grundlæggende er vores fællesskab åbent og gratis for alle.